Går dit firma dårligt? Så ring kl. 8 – 22 eller mail :

Tvangsakkord - hvad er det? og hvad er fordelene?

Advokat Morten Bjerregaard har omfattende erfaring med tvangsakkord fra bl.a. 3 år hos Kammeradvokaten, hvor han beskæftigede sig med insolvens, konkurs og tvangsakkord, samt derefter nu mere end 10 år som selvstændig advokat.

Mand taler i telefon ved et skrivebord med regnskabspapirer og computer

Tvangsakkord

Hvad betyder en tvangsakkord?

En tvangsakkord går i al sin enkelt ud på, at de kreditorer som din virksomhed skylder penge tvinges til at eftergive den del af gælden, som ikke akkorderes. Af kommercielle grunde kan en såkaldt frivillig akkord være bedre. Ved en frivillig akkord er det sådan, at typisk de større kreditorer accepterer, at gælden nedsættes mod at den resterende del enten betales nu, eller afvikles over en periode.

Frivillig akkord har den fordel, at den foregår uden for domstolenes system, og derfor af kommercielle grunde kan være en fordel, da der ikke er offentlighed omkring den.

Ring 50 51 91 31 mellem 8-22 eller udfyld formularen for en diskret og uforpligtende samtale. Du betaler ikke for den første telefonsamtale.

En tvangsakkord kan gribes an på flere måder og resultere i:

  • En gældsordning, hvor typisk de største kreditorer accepterer, at gælden nedsættes procentvis og/eller at der sker udsættelse med betalingen. Sidstnævnte kaldes også nogle gange for moratorium eller betalingsmoratorium.
  • En lav akkordprocent kan være mulig. Forslaget skal opfylde reglerne om afstemning og stadfæstes af skifteretten.

Akkorden kan dog ikke gennemføres, hvis retten skønner, at den næsten udelukkende tilgodeser skyldnerens interesse i at få slettet personlig gæld. I en dom fra Højesteret (kaldet U 2018.3090 H) nægtedes stadfæstelse af en tvangsakkord af et rekonstruktionsforslag om tvangsakkord med en dividende på 1,03 %.

Det er dog ikke udelukket at få en akkord igennem selv for en personlig skyldner selv med en meget lille akkordprocent. Det fastslog Højesteret i U 2019.1859 H. Her sagde Højesteret ja (stadfæstede et rekonstruktionsforslag) til en tvangsakkord med en dividende på 4,8 %. Det skyldes, at hvis der var gennemført en konkurs var den forventede konkursdividende 0 %.

Højesteret henviste til, at gælden ikke hidrørte fra en personlig konkurs, hvorfor Højesteret ikke fandt, at rekonstruktionsforslaget næsten udelukkende kunne anses for at tilgodese skyldnerens interesse i at få slettet en personlig gæld. Endelig bemærkede Højesteret, at skyldnerens pensionsopsparingsforhold, herunder en udskydelse af udbetalingstidspunktet, ikke havde usædvanlig karakter.

Anmodning om tvangsakkord sker via en anmodning om rekonstruktion og kan indgives af såvel personer som selskaber. Det er ikke ukompliceret at etablere en tvangsakkord og vi anbefaler derfor, at vi først uforpligtende drøfter om mulighederne er til stede. De indledende telefoniske drøftelser eller det første møde tager vi os ikke betalt for.

Afstemning og skifterettens godkendelse

Efter konkurslovens § 13 d er udgangspunktet, at de repræsenterede kreditorer, som deltager i afstemningen, skal støtte forslaget med et flertal opgjort efter fordringernes beløb. Der gælder undtagelser til stemmeretten.

Hvis kreditorerne inddeles i afstemningsklasser, stemmer hver klasse for sig, og et flertal af klasserne skal vedtage forslaget. Klasseinddeling anvendes, når skyldneren har begæret det, eller når skyldneren ikke er en SMV. Et vedtaget forslag bliver først gyldigt, når skifteretten har stadfæstet det.

Se konkurslovens §§ 13 d–13 e på Retsinformation. Vi gennemgår kreditorernes krav og det konkrete afstemningsgrundlag, før der tages stilling til mulighederne.

Ring til advokat Morten Bjerregaard, hvis du ønsker at drøfte mulighederne for, at dine kreditorer skal eftergive en stor del af deres krav mod dig ved en såkaldt tvangsakkord.

Specialistadvokat

Advokat (H)

Dir. : 50 51 91 31
mb@badv.dk

Advokater hos Bjerregaard Advokatfirma

Bliv ringet op

Udfyld formularen og vi ringer dig op.

Du er også velkommen til at ringe fra kl. 8-22 direkte til en af vores advokater på 50 51 91 31. Det er gratis, fortrolig og uforpligtende.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.