Vi kan være din “board mate” som hjælper med at stille de nødvendige spørgsmål – både til bestyrelsesmaterialet, og til det som måske burde indgå i materialet. Dermed tilstræbes at du har den fornødne dokumentation til at undgå ansvar.
Vores erfaring bygger på, at vi har ført nogle af de største sager om bestyrelsesansvar i Danmark, herunder sagerne vedr. Qudos Insurance, Hellerup Finans, Hesalight og Burmeister & Wain III.
Et krav mod et bestyrelsesmedlem eller en direktør skal vurderes ud fra de konkrete beslutninger og oplysninger, der forelå på tidspunktet. Et tab i selskabet eller en efterfølgende konkurs betyder ikke i sig selv, at ledelsen er erstatningsansvarlig.
Vi gennemgår kravets grundlag, det opgjorte tab og dokumentationen. Herefter vurderer vi indsigelser, bevisførelse og mulighederne for at afslutte sagen ved forlig eller føre den ved domstolene. En erstatningssag om ledelsesansvar er en selvstændig sag, også når kravet udspringer af en konkurs. Vi afklarer altid, om vi kan påtage os opgaven.
Som ledelsesmedlem skal du kende din rolle, følge selskabets økonomi og stille spørgsmål, når materialet ikke giver et tilstrækkeligt overblik. Dokumentér væsentlige beslutninger og indsigelser i referaterne.
Kontrollér regnskabernes grundlag: Afstem oplysninger med bankkonti, og tag relevante stikprøver i væsentlige udgiftsbilag. Vær opmærksom på likviditet, forfaldne regninger og finansieringsforudsætninger. Ved betalingsproblemer kan vores overblik over insolvens hjælpe dig videre til de relevante muligheder.
Beslutninger skal træffes på et forsvarligt oplyst grundlag og inden for selskabets formål og vedtægter. Rådgivning og dokumentation kan mindske risikoen, men giver ingen garanti mod krav eller ansvar.
Undersøg, om du er omfattet af selskabets forsikring, og hvilke undtagelser, summer og anmeldelseskrav der gælder. Det kan ikke tages for givet, at et konkret krav er dækket. Søg afklaring, så snart et krav eller en mulig ansvarssag opstår. Læs om tvister om forsikringsdækning.
For kapitalselskaber findes centrale regler i selskabslovens §§ 361–363. Se selskabsloven på Retsinformation med senere ændringer. Ansvaret beror på en konkret vurdering; det afgøres ikke alene af din titel eller af, at selskabet har lidt et tab.
Ring 50 51 91 31 til Morten Bjerregaard, advokat (H), hvis du vil drøfte et krav fortroligt. Hav gerne kravbrevet, eventuelle frister og forsikringsoplysninger klar. Se også vores arbejde med retssager om professionelt ansvar.
Forslag : Konkurs, Rekonstruktion, Retsager