Virksomheden efterlever reglerne om generelle oplysningsforpligtelser, som er gengivet i de advokatetiske regler art. 21 og 22 ved at gøre den information tilgængelig via hovedmenuen på vores hjemmeside.
Det bemærkes for god ordens skyld, at vi ikke har forbrugerklienter, og at vi helt overvejende fungerer som kurator i konkursboer, hvor klienten er skifteretten og hvor salæret fastsættes af skifteretten.
Advokatselskabets navn er Advokatanpartsselskabet Bjerregaard Advokatfirma CVR-nr 38826859, Vester Farimagsgade 19, 1606 København V.
Vi har telefonnummer 50 51 91 31 og kan kontaktes på sikker mail info@badv.dk.
Advokatanpartsselskabet Bjerregaard Advokatfirma er også navnet på den virksomhed, hvorfra advokaterne ansat i advokatselskabet udøver deres virksomhed.
Formen på virksomheden er et anpartsselskab og CVR-nummeret er som angivet ovenfor 38826859.
Alle vores advokater er beskikket af Civilstyrelsen i Danmark, og er en del af Advokatsamfundet og har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de regler, som Advokatsamfundet har fastsat.
Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
Forsikringsselskabet er
CNA Insurance Company (Europe) S.A
Hammerensgade 6, 1
1267 København K, Danmark.
Policenummeret er DKFL10553261.
Vi anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg eller værneting, og vi anvender heller ikke almindelige forretningsbetingelser.
Vi er helt overvejende beskæftiget som kurator i konkursboer, hvor vi udpeges af skifteretten. I sager om konkursbehandling er der ikke mulighed for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp. Hvis vi undtagelsesvist måtte antage en klient som ikke er skifteretten, så vil vi på en klar og entydig måde af egen drift oplyse om eksisterende muligheder for offentlig eller forsikringsdækket retshjælp. Hvis vores honorar udredes foreløbigt eller endeligt af det offentlige eller af et forsikringsselskab, så vil vi også, når vi påtager os sagen, orientere klienten om principperne for fastsættelse af honoraret og om de mulige konsekvenser for klienten.
Advokatnævnet har kompetence til behandling af adfærdsklager og tvister vedrørende advokaters honorar. Advokatnævnet er således et uafhængigt klagenævn, der behandler klager over advokaters adfærd og salær.
Advokatnævnets adresse er Kronprinsessegade 28, 4. sal, 1306 København K og de har denne hjemmeside www.advokatnævnet.dk
Vi er omfattet af skriftlige retningslinjer for håndtering af interessekonflikter, jf. de advokatetiske regler art 14, og de gældende skriftlige retningslinjer lyder sådan:
Det er udelukkende Morten Bjerregaard, som kan sige ja til at en sag påtages. Før der indgås aftale om bistand, eller før et kuratorhverv accepteres, så tjekker Morten Bjerregaard i sagssystemet, herunder ved kontrol i mails, bogholderiet og i offentlige registre som cvr.dk, at der ikke foreligger interessekonflikt.
Interessekonflikt kan primært opstå, hvis advokatfirmaet eller en af de ansatte advokater tidligere har udført arbejde for et ledelsesmedlem eller på anden måde nærtstående til et selskab, hvori vi fungerer som kurator.
Hvis vi tidligere har udført nogen form for bistand, som er et problem i forhold til habilitetsreglen i konkurslovens § 238 og forarbejderne dertil, så siger vi nej til at påtage os hvervet. Det er udelukkende Morten Bjerregaard, som har ansvaret for at undersøge dette, og ingen andre end Morten Bjerregaard kan sige ja til advokatselskabet siger ja til en sag. Såfremt en medarbejder under en sags behandling – f.eks. på grund af en anmeldelse fra en kreditor – bliver opmærksom på
en potentiel personlig eller økonomisk tilknytning, så skal Morten Bjerregaard omgående orienteres både på mail mb@badv.dk og mundtligt.
Dertil kommer, at vi løbende vurderer risikoen for interessekonflikter, hvis ændrede forhold gør det relevant.
Såfremt en interessekonflikt måtte blive identificeret, så vil vi anmode skifteretten om at udtræde som kurator uden at beregne os vederlag og sikre at overlevering til den nye kurator sker uden at vi anmoder om vederlag for det.
Det gælder dog ikke de sager, som efter fast praksis håndteres med en ad hoc kurator. I de tilfælde anmoder vi skifteretten om udpegning af en ad hoc kurator til håndtering af den enkeltstående problemstilling som begrunder behovet for en ad hoc kurator.
Bjerregaard Advokatfirma vil i forbindelse med likvidation/konkursbehandling, indsamle og behandle personoplysninger om dig med det formål at udøve vores funktion som likvidator/kurator.
Retsgrundlag
Legitim interesse. Bjerregaard Advokatfirma vil indsamle og behandle personoplysninger om dig med det formål at udøve vores funktion som likvidator/kurator, og hvor det vurderes, at Bjerregaard Advokatfirmas legitime interesse i at behandle personoplysningerne, overstiger din interesse i at oplysningerne ikke behandles.
Bjerregaard Advokatfirma vil indsamle og behandle følgende personoplysninger om dig til ovennævnte formål:
Navn
Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer
Titel
Arbejdsplads
Kontonummer
Lønoplysninger
HR-relaterede oplysninger
Øvrige personoplysninger, som er i konkursboets besiddelse.
For at opfylde vores retlige forpligtelser vil Bjerregaard Advokatfirma indsamle og behandle personoplysninger om dig med det formål at opfylde vores retlige forpligtelser i henhold til Konkursloven.
Bjerregaard Advokatfirma vil indsamle og behandle følgende personoplysninger til opfyldelse af vores retlige forpligtelser:
Navn
Kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer
Titel
Arbejdsplads
Lønoplysninger
HR-relaterede oplysninger
Andre personoplysninger, som er i konkursboets besiddelse.
Samtykke. Vi vil i visse tilfælde behandle specifikke oplysninger om dig, som kræver dit samtykke. I sådanne tilfælde, vil vi anmode dig om dit udtrykkelige samtykke, og behandlingen vil foregå på grundlag af dit samtykke, og er derfor ikke omfattet af denne privatlivspolitik.
Hvor vi har personoplysningerne fra?
I de fleste tilfælde indsamler vi dine personoplysninger fra konkursboet eller fra andre parter, der er involverede i konkursen. I visse tilfælde indsamler vi personoplysninger direkte fra dig, såfremt det er relevant for konkursboet.
Hvem videregives personoplysningerne til?
Vi vil dele dine personoplysninger med offentlige myndigheder eller repræsentanter, de danske domstole, tredjemands juridiske rådgiver, eller parter, som efter dansk ret har ret til at modtage personoplysningerne som en del af konkursboets behandling. Derudover vil dine personoplysninger blive behandlet af vores it-serviceleverandører i henhold til vores instruks.
Opbevaring af personoplysninger
Bjerregaard Advokatfirma vil opbevare dine personoplysninger i fem år efter konkursboets afslutning, medmindre Bjerregaard Advokatfirma, i medfør af gældende ret, er forpligtet til at opbevare personoplysningerne i en længere periode eller i medfør af gældende ret er eller bliver forpligtet til at slette dem før.
Forslag : Konkurs, Rekonstruktion, Retsager