Kurators opgave er at sikre den konkursramte virksomheds aktiver og gøre dem i penge. Kurator skal også undersøge, om der på andet grundlag kan bringes penge ind i konkursboet, som kan udloddes til kreditorerne. Det kan for eksempel være omstødelse af betalinger tæt på konkursen eller erstatningskrav.
Det er kreditorerne som peger på en kurator, og det er i sidste ende skifteretten som bestemmer, hvem kurator skal være.
En ny regel i konkurslovens § 107 bestemmer, at det er et flertal af kreditorerne som bestemmer. Flertallet opgøres efter hvor mange penge de kreditorer som ønsker at stemme har til gode.
Stemmeret gives kun til de krav, som har udsigt til dividende. Skifteretten skal som helt overvejende udgangspunkt udpege den kurator, som har størst opbakning blandt de stemmeberettigede, som er repræsenteret på det tidspunkt, hvor skifteretten behandler konkursbegæringen.
Nogle kreditorer kan ikke stemme. Det er bl.a. nærtstående til skyldneren, ligesom tidligere medlemmer af skyldnerens ledelse som udgangspunkt heller ikke kan.
Kreditorer som ikke har udsigt til, at konkursbehandlingen vil resultere i, at de får delvis dækning af deres krav kan heller ikke stemme. Reglerne om hvem der ikke kan stemme fremgår af konkurslovens § 114a.
Hvis konkursbegæringen er indgivet af en kreditor, som har udsigt til at få delvis dækning, og som ikke er nærtstående eller lignende, så skal skifteretten som udgangspunkt udpege den som kurator, som kreditoren indstiller, hvis et flertal ikke stemme på en anden.
En undtagelse dertil er dog, at skifteretten kan udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning panthavere, der ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.
Efter konkurslovens § 107 udpeger skifteretten en eller flere kuratorer umiddelbart efter afsigelsen af konkursdekretet. Kurator overtager herefter ansvaret for konkursboets behandling, herunder sikring af aktiver, behandling af kreditorernes krav og den videre bobehandling.
Eventuelle yderligere kuratorer udpeges efter skifterettens konkrete vurdering af konkursboets behov.
Der kan være grundlag for at udpege flere kuratorer, hvis konkursboet er omfattende eller juridisk kompliceret. Flere kuratorer kan også være hensigtsmæssige, hvis forskellige grupper af kreditorer har væsentligt forskellige interesser.
Muligheden for at udpege en ekstra kurator kan derimod ikke anvendes som løsning på spørgsmål om inhabilitet hos den først udpegede kurator. I sådanne tilfælde gælder de særlige regler om habilitet og eventuel udpegning af en ad hoc-kurator.
Skifteretten kan samtidig vælge at nedsætte et kreditorudvalg, hvis dette vurderes at kunne bidrage til en hensigtsmæssig behandling af konkursboet.
Hvis ingen stemmeberettigede fordringshavere er repræsenteret ved konkursdekretets afsigelse, udpeger skifteretten som udgangspunkt en af rettens faste kuratorer.
Lovgivningen indeholder dog en række undtagelser fra denne hovedregel.
Har selskabet været under tvangsopløsning, og har skifteretten tidligere udpeget en likvidator efter selskabslovens § 227, stk. 3, skal denne som udgangspunkt fortsætte som kurator i konkursboet.
Formålet er at sikre kontinuitet i behandlingen af selskabets forhold.
Er begæringen indgivet af en fordringshaver, som ikke er omfattet af konkurslovens § 114 a, har denne som udgangspunkt ret til at få den indstillede kurator udpeget.
Dette gælder også, selv om der senere viser sig ikke at være udsigt til dividende på fordringen. Det følger direkte af forarbejderne til lov nr. 1767 af 29. december 2025, at rekvirentens ret til at indstille kurator ikke afhænger af fordringens størrelse eller den forventede dividende.
Hvis flere anmodninger om konkurs er indgivet mod samme skyldner med forskellige kuratorforslag, foretager skifteretten en samlet vurdering og afgør, hvem der skal udpeges.
Under særlige omstændigheder kan skifteretten vælge den kurator, som vurderes at have størst opbakning blandt de panthavere, der både har stemmeret og en væsentlig økonomisk interesse i konkursboets behandling.
Denne mulighed er navnlig relevant, når boets behandling i høj grad vedrører realisation af pantsatte aktiver.
Selv om konkurslovens § 107 a opstiller et klart udgangspunkt, kan skifteretten i særlige tilfælde vælge en anden løsning.
Det kan blandt andet være relevant, hvis retten på forhånd må forvente, at et andet kuratoremne vil opnå flertal blandt de stemmeberettigede kreditorer ved en senere skiftesamling.
En fravigelse kan også være begrundet i behovet for særligt branchekendskab eller ønsket om, at samme kurator behandler flere koncernforbundne konkursboer.
Skifterettens afgørelser om at fravige udpegningsreglerne kan kæres efter reglerne i konkurslovens § 249. Hvis skifteretten derimod vælger at følge udpegningshierarkiet, kan denne afgørelse som udgangspunkt ikke kæres.
Ved lovændringen pr. 1. januar 2026 blev konkurslovens § 108 a indført.
Bestemmelsen giver skifteretten mulighed for at udpege en ad hoc-kurator, når der opstår tvivl om den ordinære kurators upartiskhed i en afgrænset del af bobehandlingen.
Reglen anvendes typisk, hvis kurator har en særlig tilknytning til en kreditor eller en person, som kan blive mødt med et omstødelseskrav. Den ordinære kurator fortsætter den øvrige behandling af konkursboet, mens ad hoc-kuratoren alene håndterer det konkrete spørgsmål.
Afgørelser om udpegning af en ad hoc-kurator kan ikke indbringes for højere ret.
En kurator skal være både uafhængig og fagligt kvalificeret.
Efter konkurslovens §§ 238 og 238 a foreligger der som udgangspunkt inhabilitet, hvis den pågældende inden for de seneste to år har været nærtstående til skyldneren.
Der kan ligeledes foreligge inhabilitet, hvis kurator inden for det seneste år før konkursen har ydet omfattende rådgivning til skyldneren, medmindre rådgivningen udelukkende vedrørte et forsøg på at skabe en samlet løsning på skyldnerens økonomiske problemer i perioden umiddelbart før fristdagen.
Endelig kan væsentlig rådgivning af personer med bestemmende indflydelse over skyldnerselskabet medføre inhabilitet.
Skifteretten kan allerede ved konkursdekretets afsigelse beslutte, at der skal afholdes skiftesamling med henblik på valg af kurator og eventuelt kreditorudvalg.
En sådan skiftesamling skal afholdes senest tre uger efter konkursens bekendtgørelse i Statstidende.
Kurator eller en stemmeberettiget fordringshaver kan også efterfølgende kræve, at der afholdes skiftesamling. Begæringen skal fremsættes skriftligt senest tre uger efter offentliggørelsen af konkursen.
Fordringshaverne kan vælge en ny kurator, hvis betingelserne i konkurslovens § 113 er opfyldt.
Mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede kreditorer skal være repræsenteret, og mere end halvdelen af de afgivne stemmer – opgjort efter fordringernes størrelse – skal støtte samme kandidat.
Konkurslovens § 114 a begrænser, hvilke kreditorer der kan stemme ved valg af kurator.
Stemmeretten omfatter ikke blandt andet skyldnerens nærtstående.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at valget af kurator foretages af kreditorer med en reel og uafhængig økonomisk interesse i konkursboets behandling.
Valget eller udpegningen af en kurator kan tilsidesættes, hvis der foreligger særlige grunde.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis kurator viser sig at være inhabil, mangler de nødvendige kvalifikationer, behandler konkursboet utilfredsstillende eller undlader at opfylde lovens krav om regnskabsaflæggelse eller sikkerhedsstillelse.
Er kurator valgt af kreditorerne, gennemføres et nyt valg. Er kurator udpeget af skifteretten, foretager retten en ny udpegning.
Skifteretten fører løbende tilsyn med konkursboets behandling.
Efter konkurslovens § 127 kan retten tilsidesætte beslutninger truffet af kurator eller skiftesamlingen, hvis de er til skade for konkursboet eller krænker rettigheder, som tilkommer kreditorer, panthavere, skyldneren eller andre berørte parter.
Skifteretten kan desuden give kurator konkrete pålæg, hvis det er nødvendigt for en forsvarlig bobehandling.
Et centralt eksempel er Vestre Landsrets kendelse UfR 2025.4773 V, hvor landsretten ophævede skifterettens valg af en fast kurator og i stedet anerkendte virksomhedspanthaverens interesse i at få den ønskede kurator udpeget.
Kendelsen blev afsagt efter de tidligere regler, men har fortsat betydning som fortolkningsbidrag. De forhold, som sagen omhandlede, er nu udtrykkeligt reguleret i konkurslovens § 107 a efter lovændringen pr. 1. januar 2026.
Kurator må ikke være nærtstående eller på andet grundlag inhabil i forhold til skyldneren.
Per 1. januar 2026 er indført strammere habilitetskrav.
Bestemmelsen får nu to nye stykker, som efter Bjerregaard Advokatfirmas opfattelse giver en tiltrængt udvidelse af, hvornår en advokat er inhabil som kurator i en konkurs:
Personer, der inden for to år før fristdagen har været nærtstående eller del af skyldnerens ledelse, kan ikke udpeges som kurator, medmindre det skete som led i rekonstruktion eller likvidation under tvangsopløsning (har man været likvidator udpeget af ejerne/generalforsamlingen i et forudgående forsøg på at opløse virksomheden i en likvidation, kan man derfor ikke længere efterfølgende fungere som kurator).
Personer, der inden for ét år før fristdagen i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående, kan heller ikke udpeges – medmindre rådgivningen var et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomi.
Desuden pålægges kuratorer, rekonstruktører og tillidsmænd en ny oplysningspligt:
De skal afgive en erklæring til skifteretten om hvilken tidligere rådgivning af skyldneren som har været ydet, herunder en beskrivelse af hvad arbejdet bestod i.
Dette betyder i praksis, at skifteretterne får et bedre grundlag for at vurdere habilitet, og at risikoen for skjulte interessekonflikter reduceres.
Skrevet af Morten Bjerregaard, advokat med Møderet for Højesteret og erfaring som kurator udpeget af skifteretten i mere end 500 konkursboer.
Forslag : Konkurs, Rekonstruktion, Retsager
