Kurators opgave er at sikre den konkursramte virksomheds aktiver og gøre dem i penge. Kurator skal også undersøge, om der på andet grundlag kan bringes penge ind i konkursboet, som kan udloddes til kreditorerne. Det kan for eksempel være omstødelse af betalinger tæt på konkursen eller erstatningskrav.
Det er kreditorerne som peger på en kurator, og det er i sidste ende skifteretten som bestemmer hvem det skal være.
En ny regel i konkurslovens § 107 bestemmer at det er et flertal af kreditorerne som bestemmer. Flertallet opgøres efter hvor mange penge de kreditorer som ønsker at stemme har til gode.
Stemmeret gives kun til de krav som har udsigt til dividende. Skifteretten skal som helt overvejende udgangspunkt udpege den kurator, som har størst opbakning blandt de stemmeberettigede, som er repræsenteret på det tidspunkt, hvor skifteretten behandler konkursbegæringen.
Nogle kreditorer kan dog ikke stemme. Det er bl.a. ansatte, som ikke har overdraget deres stemmeret til en landsdækkende fagforening. Der er således en forskel på hvilke ansatte, som kan stemme på, hvem som skal være kurator.
Nærtstående til skyldneren kan heller ikke stemme, ligesom tidligere medlemmer af skyldnerens ledelse som udgangspunkt heller ikke kan.
Kreditorer som ikke har udsigt til, at konkursbehandlingen vil resultere i, at de får delvis dækning af deres krav kan heller ikke stemme. Reglerne om hvem der ikke kan stemme fremgår af konkurslovens § 114a.
Hvis konkursbegæringen er indgivet af en kreditor, som har udsigt til at få delvis dækning, og som ikke er nærtstående eller lignende, så skal skifteretten som udgangspunkt udpege den som kurator, som kreditoren indstiller, hvis et flertal ikke stemme på en anden.
En undtagelse dertil er dog, at skifteretten kan udpege den kurator, der skønnes at have den største tilslutning panthavere, der ikke omfattes af § 114 a, og hvis interesser påvirkes af konkursen.
Kurator må ikke være nærtstående eller på andet grundlag inhabil i forhold til skyldneren.
Per 1. januar 2026 er der indført en ændring af konkursloven omkring udpegning af kurator.
Formålet er særligt at indføre stramme habilitetskrav og sikre kreditorindflydelse i konkursbehandlingen.
Efter den nye § 107 og den nyindsatte § 107 a skal skifteretten som udgangspunkt udpege den kurator, der har størst tilslutning blandt de repræsenterede fordringshavere – forudsat at vedkommende har stemmeret efter § 113.
Det betyder, et skift i balancen mellem skifterettens skøn og kreditorernes indflydelse. Hvor retten hidtil har haft en mere fri vurdering, bliver der nu etableret et udgangspunkt, hvor kreditorflertallet i højere grad som udgangspunkt er afgørende.
Er ingen stemmeberettigede kreditorer til stede, udpeges en af skifterettens faste kuratorer. Og er begæringen indgivet af en fordringshaver, der ikke er omfattet af den nye § 114 a (Den Sorte Liste), skal retten – på fordringshaverens begæring – udpege den kurator, som fordringshaveren indstiller.
Den nye § 114 a afskærer visse fordringshavere fra stemmeret ved afstemninger om kurator og kreditorudvalg.
Stemmeret nægtes bl.a. for:
skyldnerens nærtstående,
fordringer på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator,
skyldnerens ledelse og ansatte.
Undtagelser gælder dog, hvor Lønmodtagernes Garantifond er indtrådt, eller hvor stemmeretten er overdraget til en landsdækkende faglig organisation eller a-kasse.
Ændringen sigter mod at undgå interessekonflikter og sikre, at valget af kurator afspejler de reelle kreditorinteresser.
Et centralt element i lovforslaget er ændringen af § 238, der strammer reglerne om habilitet.
Bestemmelsen får nu to nye stykker, som efter Bjerregaard Advokatfirmas opfattelse giver en tiltrængt udvidelse af, hvornår en advokat er inhabil som kurator i en konkurs:
Personer, der inden for to år før fristdagen har været nærtstående eller del af skyldnerens ledelse, kan ikke udpeges som kurator, medmindre det skete som led i rekonstruktion eller likvidation under tvangsopløsning (har man været likvidator udpeget af ejerne/generalforsamlingen i et forudgående forsøg på at opløse virksomheden i en likvidation, kan man derfor ikke længere efterfølgende fungere som kurator).
Personer, der inden for ét år før fristdagen i væsentligt omfang har ydet rådgivning til skyldneren eller dennes nærtstående, kan heller ikke udpeges – medmindre rådgivningen var et forsøg på at opnå en samlet ordning af skyldnerens økonomi.
Desuden pålægges kuratorer, rekonstruktører og tillidsmænd en ny oplysningspligt:
De skal afgive en erklæring til skifteretten om hvilken tidligere rådgivning af skyldneren som har været ydet, herunder en beskrivelse af hvad arbejdet bestod i.
Dette betyder i praksis, at skifteretterne får et bedre grundlag for at vurdere habilitet, og at risikoen for skjulte interessekonflikter reduceres.
Skrevet af Morten Bjerregaard, advokat med Møderet for Højesteret og erfaring som kurator udpeget af skifteretten i mere end 500 konkursboer.
Forslag : Konkurs, Rekonstruktion, Retsager
